Alkohol

Formålet med lektionerne er at få eleverne til at reflektere over deres egne alkoholvaner, normer i klassen og på skolen. Eleverne får viden om, hvordan alkohol virker, og de reflekterer over, hvilken betydning, det har for deres adfærd.

Er det sejt at være stiv?

Individuel øvelse - ca. 10 min. 

Tag udgangspunkt i arbejdsarket "Er det sejt at være stiv?"

  • Forklar tydeligt, at øvelse 1 handler om: "Hvad man tror om de andre i klassen", og øvelse 2 handler om: "Hvad der er ok for en selv".
  • Lad eleverne udfylde spørgeskemaet hver for sig og anonymt.

Klasse - ca. 15 min.

  • Indsaml arkene og tæl besvarelserne op for klassen.
  • Omregn i fællesskab til procent, og skriv svarfordelingen fra de to spørgeskemaer op på tavlen.

Læg op til en drøftelse om:

  • Hvorfor er der forskel på, hvad man tror, de andre synes er ok, og hvad de hver især synes er ok?
  • Hvilke normer omkring alkohol er der i virkeligheden blandt eleverne?
  • Lovgivning for alkohol - klasse - ca. 20 min.

Fortæl om lovgivningen for alkohol:

  • Unge under 18 år må ikke købe drikkevarer med mere end 16. 5 % alkohol i butikkerne.
  • Unge under 16 år må slet ikke købe alkohol i butikkerne.

Læg op til drøftelse af:

  • Hvad er begrundelserne for lovgivningen?
  • Virker lovgivningen?
  • Hvis "nej" hvorfor ikke?

Du kan yderligere nuancerer debatten ved at spørge til:

  • Hvilken rolle har uddannelsesniveau på alkoholforbrug?
  • Hvilken rolle har økonomisk status på alkoholforbrug?
  • Hvilken rolle har geografi på alkoholforbrug?

Alkoholpolitik på skolen - klasse - ca. 25 min.

Læg op til en snak om:

  • Hvad kan en alkoholpolitik indeholde?
  • Hvorfor er der en alkoholpolitik på skolen?
  • Der er alkoholpolitikker på arbejdspladser. Hvilken funktion tror I, de har?
  • Er der forskel på alkoholpolitikker inden for forskellige fag?

Ekstern ressource - ca. 45 min

Sundhedskonsulenterne kan henvise til relevante fagpersoner indenfor alkoholområdet som kan supplere emnet. 

Lektier

Lav en alkoholpolitik for skolen. Den skal forholde sig til:

  • Alkohol i undervisningstiden.
  • Alkohol ved sociale arrangementer.
  • Elever, der møder op med tømmermænd eller promiller i blodet.
  • Hjælp og støtte til elever, der har et alkoholproblem.

Hvis skolen allerede har en alkoholpolitik, undersøg så, om den kan forbedres.

Oplæg for klassen - ca. 45 min. 

  • Udvælg 5 af elevernes egen alkoholpolitikker, som fremlægges på klassen.
  • Forsøg at lave en fælles alkoholpolitik.
  • Tag en snak om, hvad der kan ske, hvis politikken ikke efterleves.

Hvad sker der, når du er fuld?

Øvelse - ca. 5 min. 

Evt. video om emnet???

Øvelse - ca. 15 min.

Inddel klassen i 4 grupper og sæt dem i gang med arbejdsark øvelse 2 "Hvad sker der, når du er fuld?"

Hver gruppe har ansvaret for hver deres felt og skriver eksempler ned.

Klasse - ca. 15 min.

Saml op ved at hver gruppe fremlægger deres sætninger.

Læg op til en snak om:

  • Hvad det gør ved nattelivet, når folk er påvirket af alkohol?
  • Hvad det gør ved undervisningen og skolelivet, når folk er påvirket af alkohol/har tømmermænd?

Klasse - ca. 10 min.

Læg op til en fælles snak om:

  • Hvorfor er alkohol så udbredt i Danmark?
  • Hvad skal der til for at ændre druk-kulturen?
  • Hvilke økonomiske interesser er der bag alkoholsalg og produktion?

Øvelse - ca. 15 min. 

Del eleverne op dreng/dreng eller pige/pige.

Bed parrene om at finde en alkoholreklame på nettet.

  • Hvem henvender reklamen sig til?
  • Hvilke virkemidler bruger de?
  • Giver det jer lyst til at drikke? Hvorfor/hvorfor ikke?

Oplæg for klassen - ca. 20 min. 

  • Vælg 4-6 par, som viser deres videoer og redegør for deres svar.
    Læg op til en fælles diskussion.
  • Ekstern ressource - ca. 45 min.

Sundhedskonsulenterne kan henvise til relevante fagpersoner på alkoholområdet, som kan supplere emnet.