Sov bedre
Her arbejder eleverne med, hvad der påvirker deres søvn, og hvad de selv kan gøre for at få en god nats søvn. 2 lektioner - gruppeøvelse.
Øvelse - ca. 10 min.
Inddel eleverne i grupper på ca. fire.
Sæt dem i gang med at tale sammen om deres begrundelser for, hvad der påvirker søvnen positivt og negativt.
Oplæg for klassen - ca. 5 min.
Saml op ved at bede grupperne fortælle om to vigtige pointer.
Klasse - ca. 30 min.
Tag udgangspunkt i arbejdsarket: "Sov bedre" øvelse 2:
Skriv "En god nats søvn" på tavlen og læg op til, at I laver en brainstorm om, hvad der skal til.
Læg dernæst op til en drøftelse om:
- Hvad står i vejen for, at det kan ske?
- Hvorfor har eleverne evt. modstand på at gøre det, som virker godt for søvnen?
Klasse - ca. 20 min.
Tag fat i de særlige søvnudfordringer ved natarbejde, tidligt morgenarbejde, lange rejsetider eller skæve arbejdstider.
Få eleverne til at diskutere:
- Hvilke konsekvenser har det for den enkelte?
- Hvordan kan det være, at samfundet er indrettet på denne måde?
- Burde der være en form for "kompensation" for folk med skæve arbejdstider?
Lektier
Se på dit soveværelse:
- Fungerer det optimalt for en god nats søvn?
Oplæg for klassen - ca. 45 min.
Eleverne udarbejder og præsenterer et forslag til en plan for, hvordan et dårligt søvnmønster kan blive brudt.
Eleverne tager udgangspunkt i en fiktiv person, beskriver personens udgangspunkt og hvilke relevante tiltag, der kunne være.
Ekstern ressource - ca. 45 min.
Kontakt os, hvis du ønsker et behøv af en søvnvejleder fra Sundhedsafdelingen.
