
De Rare Olympiske Lege var med til Landsstævne 2025
Fredag d. 4. juli 2025 11.00-11.45 indtog ROL opvisningsgulvet, hvor kongen også kiggede forbi.
For første gang nogen sinde var der åbnet for at personer med særlige behov kunne deltage i landsstævnet.
Det krævede meget planlægning og meget koordinering. Men sikke en dag. 130 deltagere var tilmeldt fra Kolding, Haderslev og Vejle.
Vi havde fælles opvarmning til vores egen ROL-sang. Individuelle opvisninger og nå ja så kom Kong Fredrik lige forbi og hilste på. Alle har meldt tilbage om fantastisk oplevelse og “klar til at komme til landsstævne i Vejle igen næste år”...
Tusind tak for jeres fantastiske indsats ved årets landsstævne!
Kære kolleger i Voksen/ Handicap – Vejle- Kolding - Haderslev
Vi vil gerne sende en stor og varm tak til alle jer, der deltog ved årets landsstævne i Vejle. Jeres engagement og gode humør var med til at skabe en fest, som vi sent vil glemme! Det var inspirerende at opleve, hvordan I – både medarbejdere og borgere – bidrog til fællesskabet og satte fokus på inklusion, glæde og sammenhold.
Tak fordi I hver dag – og særligt til landsstævnet – viser, hvordan vi sammen kan skabe oplevelser og fællesskaber, hvor alle føler sig velkomne. Jeres indsats gør en stor forskel for mennesker med handicap, og vi er stolte af at have så dedikerede kolleger.
Se video fra ROL på Landsstævnet - hvor også kongen kiggede forbi
Video: ROL på Landsstævnet 2025